Vildt comeback sikrede Cimbria sen sejr
Randers Cimbria scorede ikke færre end ni point på kun 30 sekunders basketball
Randers Cimbria fik en flot sejr i mændenes basketballrække tirsdag aften, hvor kronjyderne på hjemmebane tog imod Hørsholm.
Efter en medlevende kamp springer vi helt hen til 30 sekunder før tid, hvor det hele syntes afgjort til udeholdets favør.
78-85 var stillingen med kun 30 sekunder tilbage, men så ramte Chris Nielsen en trepointsscoring, Charlie Burgess scorede to point og et straffekast oveni, og pludselig havde Randers bolden med 15 sekunder igen, kun nede med to point.
Læs også
Charlie Burgess fandt Casper Stage Jørgensen, og han kvitterede med endnu en trepointsscoring i kampens døende sekunder til slutresultatet 87-86 til Randers.
Chris Nielsen lavede 29 point for Randers Cimbria, mens Charlie Burgess bidrog med 25.
Med sejren rykker Randers Cimbria forbi netop Hørsholm på rækkens fjerdeplads.