Vilde med cykler

Østjyderne elsker at trampe i pedalerne

00:57

1 af 2

Cykel-entusiaster valfarter i denne weekend til CykelSportMessen i Kjellerup for at se på det sidste nye i cykel-verdenen. For cykling er blevet en særdeles populær sport i det østjyske.

- Trods finanskrisen så har det vist sig at motionsformen cykling har vokset og vokset de sidste tre-fire år og dermed også salget, siger Geo Lazarotti, der er arrangør af CykelSportMessen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

6000 østjyder forventes at trille forbi messen. En af dem er 14-årige Frederik Knudsen, der cykler fem gange om ugen og drømmer om at blive professionel cykelrytter.

- Jeg er lige stoppet med at spille fodbold, for jeg synes cykling er sjovere, siger Frederik Knudsen.

Se indslag øverst på siden.