Vild med skrot

00:44

1 af 3

Skrot kan blive til kunst på hovedbiblioteket

Hvis du gemmer på en lille opfinder i maven eller har du bare altid drømt om at blive den nye Georg Gearløs, så får du muligheden på Hovedbiblioteket i Aarhus.

I oktober måned er Hovedbibliotekets forhal blive omdannet til et levende laboratorium, et såkaldt skrotlab.

Her kan man udforske, hvordan affald og genbrugsmaterialer kan blive udnyttet på bedste vis og få fornyet liv.

I dag var pedel Michael Persson forbi laboratoriet. Han er skrotentusiast og elsker at give gamle ting nye funktioner.

- Jeg forsøger at lave en gammel kontorstol om til et bord eller en udstillingsgenstand, siger pedel Michael Persson til TV 2 | ØSTJYLLAND og tilføjer:

- For mig er det LEGO.. storskralds-LEGO. Du har nogle bestanddele og dem kan du pille fra hinanden og sætte sammen igen, siger pedel Michael Persson til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Skrotlab bliver til i samarbejde med Open Space Aarhus, Arkitektskolen Aarhus, Moesgård Museum og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Se et tv-indslag fra Skrotlab øverst i artiklen.