Vil vaccinere 85.000 ældre
Århus Amt opfordrer alle østjyder over 65 år til at lade sig vaccinere mod influenza.
17. sep 2004, kl. 12:30
Mere end 30 dage gammel
Samtlige østjyder over 65 år modtager i den kommende tid et brev med en opfordring om at lade sig vaccinere mod influenza.
Tilbuddet fra Århus Amt er gratis. Vac- cinationen kan enten foregå hos de ældres egen læge, hjemme hos dem selv eller på et plejehjem.
- Den ældre slipper for de ubehagelige gener og farlige følgesygdomme, influenza kan give. Og sygehusene kan bruge deres ressourcer på de mange andre områder, hvor der er god brug for hjælp, siger formanden for amtets sundhedsudvalg, Carl Johan Rasmussen (S).
Sidste år valgte godt to tredjedele af alle østjyder over 65 år at lade sig vaccinere mod influenza.