Vil turister fodre grise i ferien? Bondegårde vil have tyske gæster

Østjyske feriebondegårde vil lokke udenlandske turister til gårdene

01:52

Marlene Kjær fra Ribe er i øjeblikket på ferie med sin familie. Den står dog hverken på camping, sommerhus tur, eller bilferie mod sydens sol.

I stedet bruger familien ferien på en østjysk bondegård. De er taget på landbrugsferie, hvor de lærer om livet på et landbrug.

- Vi har snakket om derhjemme, hvad vi havde lyst til, og så har vi stemt om det. Der var bred enighed om, at det skulle være bondegårdsferie, siger Marlene Kjær. 

Marlene Kjær er taget med sin familie på bondegårdsferie

Men det er ikke kun danske turister, der skal have glæde af en ferie på bondegårdene. Derfor har Landsforeningen for Landbrugsturisme fået penge til at markedsføre gårdferierne.

Målet er især at lokke vores naboer i syd, tyskerne, til de danske bondegårde.

- Der er jo sådan en ting med, at danskerne har for vane, at tage på ferie i juli måned eller lidt ind i august, og hvis vi skal have gæster på andre tider af året, så er vi nødt til at prøve at tiltrække andre gæster end de danske, siger ferievært Rebekka Vetter. 

Læs også Rift om sommerhuse på Djursland: Terror holder folk hjemme

Hos Visit Djursland synes man, at det er en rigtig god idé. Derfor vil turistorganisationen nu være med til at markedsføre ferieformen overfor de tyske kunder.

- Alle får jo glæde af det. Det er jo både detailhandlen og dem, der udbyderlandbrugsturismen, men det er jo også vores oplevelser i området og så videre, så kan vi skaffe nogle nye gæster, som gerne vil opleve noget mere, så kommer det til at gøre noget godt for alle, siger turistchef ved Visit Djursland, Flemming Rasmussen. 

Læs også Ferien er skiftet ud med nørderi: Fysik Camp er bare sagen