Vil stoppe tjære på naturgrund
MF'er vil have miljøministeren til at gribe ind over for en fiskers brug af tjære på en naturgrund i Ebeltoft.
Folketingsmedlem Jørn Dohrmann (DF) vil have miljøministeren til at gribe ind over for Ebeltoft Kommunes accept af, at en fisker tjærer sine garn på en lokal naturgrund.
Tjæren er giftig og stærkt kræftfremkaldende, men alligevel har kommunen givet fiskeren lov til at bruge det på sine garn. Metoden bruges for at undgå, at garnet rådner, men det er uundgåeligt, at en del af det havner på jorden, hvorefter det siver ned og gør grunden giftig.
Jørn Dohrmann mener, at kommunen har svigtet sin pligt til at gribe ind, og derfor bør miljøminister Hans Christian Schmidt (V) sørge for, at tjæreforureningen bliver standset.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.