Vil staten støtte Aarhus 2017?

Byen håber på 200 mio. kroner til projektet

01:17

1 af 2

Aarhus håber, at staten vil støtte kulturby-projektet med 200 millioner kroner. I dag fik bestyrelsen mulighed for at tegne og fortælle mere om projektet for en delegation fra Kulturministeriet.

- Vi skal fortælle om noget af det som 2017-projektet kan og de mange muligheder, der byder sig, hvis vi kan løfte det fra at være Europæisk Kulturhovedstad op på et niveau, hvor vi også kan skabe noget internationalt opmærksomhed, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I har stadig ikke fået lovning på de 200 mio. kroner. Forventer I at få det i dag?

- Nej, det gør vi ikke - men vi satser på at de kommer på næste års finanslov, siger borgmesteren.

Hør, hvorfor han mener, at staten bør støtte projektet i klippet ovenfor.