Vil skal tale om psykisk sygdom

SIND Ungdom vil have os til at tale åbent om psykisk sygdom

03:49

1 af 2

En stor gruppe af befolkningen er ramt af psykisk sygdom, men det er stadig et tabu at tale om lidelsen.

- Faktum er, at vi tænker på psykisk sygdom som en helt særlig gruppe mennesker, der er meget farlige. Vi støder på dem i historier i medierne, hvor det er meget tragiske sager, hvor det er mennesker, der gør skade på sig selv eller deres omgivelser, siger Helge Toksvig Bjerre, der er landsformand for SIND Ungdom.

Se: Psykisk syge gik på gaden

- Det er faktisk også derfor, at vi kalder det psykisk sårbar for at signalere, at den her gruppe ikke er en helt særlig gruppe i samfundet, men det at få en psykisk lidelse er noget, der rammer alle, siger han.

Ifølge formanden er vi alle psykisk sårbare, og ofte er det blot et spørgsmål om, hvorvidt vi bliver presset nok eller uheldige omstændighederne, der afgør, om vi bliver syge.

Skal ramme bunden først

Det er svært for dem, der er ramt af en psykisk lidelse at hente ressourcerne til at tage kontakt til andre mennesker, og ensomheden trænger sig hurtigt på.

- Man skal helt udover kanten. Helt derud hvor man bogstaveligt talt ligger ned, som jeg selv gjorde, før man synes, det er okay at bede om hjælp,

Tre ud af fire psykiske lidelser rammer personer, der er under 25 år.

- Derfor er det bare utrolig vigtigt, at man får nedbrudt tabuet og får sat fokus på problemet ved at tale om det. Det er et kæmpe arbejde. Dem der er sårbare må selv gøre en del af indsatsen, men det omkringliggende samfund er også nødt til at have fokus på det, siger Helge Toksvig Bjerre.

Formandens opfordring er, at man er mere åben om problemerne.

- Det er utrolig svært at forstå. Vi ved alle sammen, at hvis vi får ondt i ryggen eller brækker benet, så er der en naturlig årsag til det. Men når vi får ondt i sindet, så kigger vi meget indad og bebrejder os selv, og det skal vi holde op med, siger han.

Se hele interviewet i videoen øverst på siden.