Vil putte børnehavebørn i skole
Hinnerup Kommune vil løse problemer med pladsmangel ved at placere 23 børnehavebørn i en skolefritidsordning.
En gruppe forældre i Foldby er vrede over, at Hinnerup Kommune vil placere i alt 23 børnehavebørn i en skolefritidsordning.
Beslutningen skyldes, at børnehaven i Foldby lider af akut pladsmangel, og det kan kun løses ved at flytte de ældste børn.
- Vi frygter, at vores børn går glip af den sidste lille bid af deres trygge barndom, siger Trine Martens, hvis datter om godt en måned skal flyttes til skolefritids- ordningen, indtil hun begynder i børnehaveklasse efter sommerferien.
Børne- og kulturchef i Hinnerup Kom-mune, Jens Vibe, forsvarer dog beslutningen:
- Jeg tror ikke, at det skader børnene. Man skal huske på, at det stadig er et børnehave-tilbud, selv om de opholder sig i en skolefritidsordning, siger han.