Vil mangle 16.000 boliger
Akut boligmangel i Aarhus frem mod 2020
Fremover kan det være svært at få en bolig, hvis man er tilflytter i Aarhus.
Den massive tilflytning til byen betyder nemlig, at byen vil mangle over 16.000 boliger frem mod 2020. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.
- Hvis kommunen ikke handler nu, vil det blive yderst vanskeligt for både studerende, børnefamilier og ældre borgere at finde en passende bolig, og det er en uholdbar situation. Byggetempoet skal skrues op, så den hænger sammen med efterspørgslen, siger Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland til JP Aarhus.
I perioden 2007-2013 er der årligt blevet bygget 1.655 boliger i Aarhus. Skal udbuddet matche efterspørgslen, er det nødvendigt at bygge 2.318 boliger årligt frem mod 2020.
Hvis byggetempoet i byen forbliver det samme, vil der være en årlig boligmangel på 663 boliger, fastslår Dansk Byggeri i sin analyse.