Vil hjælpe folk med vilde idéer
Kaospiloterne i Århus åbner ny uddannelse for erhvervsfolk med vilde idéer.
16. nov 2006, kl. 10:09
Mere end 30 dage gammel
Kaospiloterne i Århus går nu i gang med at uddanne erhvervsfolk til at blive bedre til at omsætte vilde idéer til nye produkter og tjenesteydelser.
Fra februar tilbyder Kaospiloterne en syv måneder lang deltidsuddannelse, 'Corporate Entrepreneurship Education' i samarbejde med Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Internationale Iværksætter Akademi.
- Uddannelsen giver medarbejderen en værktøjskasse, der kan være med til at omsætte nytænkning og vilde idéer til konkrete projekter og resultater, siger kursuslederen, Per Krull. /ritzau/