Vil have tyskertog på Grenaabanen

Rejsetiden på Grenaabanen skal ned, mener Norddjurs- og Syddjurs Kommune. De vil derfor have hurtigere tog på skinnerne.

Den 10. april er de to djurslandske kommuner klar til at foreslå folketingets trafikudvalg at lease tyskertog til Grenaabanen.

Kommunerne ønsker nemlig at styrke den lokale infrastruktur, og det skal altså gøres ved at sætte rejsetiden ned.

- Det er helt nødvendigt. Vi har undersøgt sagen. Der findes ledige tog at lease i Tyskland som vi kan få i drift fra 2009 eller 2010, siger borgmester i Norddjurs Torben Jensen til P4 Østjylland.