Vil have motorsport i Århus
Motorsportsforbund kritiserer Århus for ikke at gøre nok for folk med benzin i blodet.
Århus Kommune er en skamplet på det det danske motorsportskort. Så hård er kritikken fra de nationale forbund oven på Århus Kommunes afgørelse om, at der hverken kan blive plads til motocross eller udendørs gokart inden for kommunegrænsen.
- Det her betyder, at der ikke er plads til nogen form for seriøs motorsport i Århus, og det er fuldstændig katastrofalt, når man tænker på, at det er landets næststørste by. Politikerne har lovet os ordentlige forhold de seneste 25 år, men samtidig bliver vi modarbejdet på det groveste, siger bestyrelsesmedlem i Dansk Automobil Sports Union, Jens Munkholm, til avisen metroXpress.
Århus Kommune har foreslået at placere motorsporten 40 kilometer uden for byen ved lufthavnen i Tirstrup. Den løsning betragter både Dansk Automobil Sports Union og Dansk Motor Union, der organiserer samtlige motorcykelløb, dog med stor skepsis.