Vil have mere Dannebrog

Rådmand ønsker flaget mere synligt i det offentlige rum

02:14

1 af 2

Rådmand Bünyamin Simsek fra venstre vil gerne have, at det danske flag får en mere fremtrædende placering i det offentlige rum og i officielle bygninger. Derfor står Dannebrog nu og vajer på rådmandens kontor, hvor det i øvrigt vil blive fremover.

Aarhus Byråd har på baggrund af et forslag fra Bünyamin Simsek besluttet, at Dannebrog skal være synligt i bygninger, der har repræsentationsfunktioner.

- Det er afgørende vigtigt for vores samfunds udvikling, at der er fælles værdier, som alle, der bor i Danmark, kan identificere sig med, og at vi opbygger et fundament i form af en fælles identitet med plads til forskellighed. Dannebrog er et godt eksempel og kan samle mennesker under en fælles identitet. Vi bør i højere grad være stolte og vise denne stolthed som myndighed og repræsentant for det officielle samfund, siger Bünyamin Simsek i en pressemeddelelse.

Se et tv-indslag om sagen øverst på denne side.