Vil have flere kvinder
Efterlyser kvindelige badmintontrænere
DGI Østjylland sætter nu gang i et projekt, der skal få flere kvinder til at blive badmintontrænere.
Der er nemlig alt for mange mandlige trænere i forhold til antallet af kvindelige trænere, mener man hos DGI Østjylland:
- Det er kun omkring en ud af ti trænere, der er kvinder. Vi har både piger og drenge, der spiller, så derfor vil vi også gerne have både kvinder og mænd som trænere, siger badmintonkonsulent hos DGI Østjylland Inge-Birthe Gavnholt til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hun forklarer, at man vil forsøge at fokusere på det sociale for at få kvinderne til at tage en træneruddannelse:
- Vi laver arrangementer og tilbyder en træneruddannelse, og derudover vil der også være besøg fra en rollemodeller i form af en kvindelig træner.