Vil have farten ned

Fire landsbyer på Djursland vil i dialog med politikerne for at få løst problemer med høj hastighed.

Mange bilister kører alt for stærkt gennem landsbyerne på Djursland. Borgerne føler sig utrygge, og derfor er fire landsbyer nu gået sammen for at få sat hastigheden ned.

Det drejer sig om Enslev, Albøge, Skiffard og Pederstrup.

Trafikgruppen vil nu i dialog med politikerne for at finde løsninger, der kan iværksættes med det samme. Også i et ellers stramt kommunalt budget.