Vil have billigere ambulancer
Århus Amt vil have billigere ambulancer - evt. ved at bryde Falcks monopol.
7. nov 2003, kl. 17:00
Mere end 30 dage gammel
Århus Amt og en række andre vestdanske amter mener, at de bruger for mange penge på ambulancekørsel. Derfor har de i dag bedt Amtsrådsforeningen om at arbejde videre med planerne om at få en billigere ambulancebetjening - i givet fald ved at bryde Falcks monopol.
En undersøgelse har tidligere vist, at mindst 12 firmaer i Danmark, Sverige og Tyskland vil være interesserede i at køre de ambulancer i Danmark, som Falck hidtil har haft ansvaret for. En af de store knaster i fremtiden bliver eventuel overførsel af personale fra Falck til de nye udbydere, samt uddannelse af personale.