Vil gøre livet surt for rockere
Skal være lettere at forhindre rocker-aktiviteter
Borgmestre går til kamp mod rockere. Det skal ikke være let at være rocker - livet skal gøres surt for dem.
Det skal være lettere at indfiltrere og forindre rockernes gøren og færden, lyder det fra den fungerende borgmester i Randers Kommune, Anders Buhl-Christensen (V).
Og det er han ikke alene om. En række andre borgmestre har tilsluttet sig den holdning, at offentlige registre skal kunne tale kommunikere sammen om rockernes private oplysninger.
- I dag er det ikke lovligt at sammenkøre for eksempel sociale registre med politiets register. Og det er sådan et sted, vi kunne ønske os mere frihed til at agere, siger han til DR Østjylland.
Forebyggende arbejde
I Randers Kommune har man haft succes med at sætte præventivt ind over for rockere. Over de seneste ti år er lykkedes myndighederne i kommunen at bremse rekrutteringen til rockergrupperinger - blandt andet ved at give dem forbud mod at færdes i værtshusmiljøet.
Men med flere beføjelser kan det blive lettere at tøjle dem, mener
den fungerende borgmester.
- Det er rigtig vigtigt, at vi får stoppet fødekilden. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi kan sammenkøre oplysninger fra politi, skole og de sociale myndigheder for at gøre det så svært som muligt atvære med i de grupperinger, siger han til DR Østjylland.