Vil gerne fortsætte
Martin Jørgensen ikke færdig med at spille fodbold
Fodboldspilleren Martin Jørgensens fremtidsplaner har længe været samtaleemne ved kaffemaskiner landet rundt, men nu kan spekulationerne måske snart være slut. Alt tyder på, at karrieren ikke slutter efter denne sæson.
Martin Jørgensen er indstillet på at tage en sæson mere i AGF. Det kræver dog, at AGF også er med på idéen, og at klubben ikke rykker ned. I Fodbold med Horup, der bliver sendt på TV 2 | Østjylland i aften, fortæller Martin Jørgensen for første gang om sine overvejelser.
AGF-spilleren har været skadet i en længere periode, men i søndags fik han 30 minutter på banen mod Randers. Og nu bliver det altså med stor sandsynlighed til endnu mere spilletid for AGF.
Se hele udsendelsen "Fodbold med Horup" i videoplayeren øverst på siden.