Vil forebygge mobil-vold

Århus Kommune vil forhindre, at fænomenet "happy slapping" breder sig til Århus.

Den seneste tids fokus på fænomenet "happy slapping", hvor umotiveret vold optages på mobiltelefonen, får nu Århus Kommune til at reagere.

I samarbejde med Århus Politi har børn- og ungerådmand Louise Gade (V) sendt et brev ud til alle kommunens skoleledere. Det sker for at forebygge, at fænomenet breder sig til Århus.

I brevet til skolelederne slår Louise Gade fast, at "happy slapping" ikke må betragtes som drengestreger. Derudover opfordres skolelederne til at opsætte regler og rammer for børnenes brug af mobiltelefoner i skoletiden. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13602">Politiet ønsker regler for mobiler (10/3)</A><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13584">Skolevold i Ry (9/3)</A><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13568">Sigtet for at filme vold på skole (7/3)</A></STRONG>