Vil du være burger-dommer?
Hjælp Festugen med at udpege 'Verdens bedste Festugeburger'. Tilmeld dig her
Fredag d. 24. juni kl. 13-15 afholder Aarhus Festuge kåringen af 'Verdens bedste Festugeburger' på Lilletorv i Aarhus.
Til at deltage i konkurrencen har Aarhus Festuge samlet kokke fra fem af Jyllands bedste restauranter, hvis burgere vil blive bedømt af et dommerpanel. Dommerpanelet tæller blandt andre Aarhus' borgmester, Nicolai Wammen (S).
Aarhus Festuge har dog reserveret en plads i dommerpanelet til en af TV 2 | ØSTJYLLANDs seere. Har du lyst til at være en del af panelet? Så send hurtigst muligt en mail med dit navn, adresse og telefonnr. til burger@tv2oj.dk.
Den heldige burger-dommer bliver fundet ved lodtrækning.
Det eneste, vi kræver af dig, er, at du har et almindeligt kendskab til mad, og at du synes, det kunne være sjovt at være med.
Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 22. juni.