Vil du købe et bibliotek?

Se, hvor meget bygningerne er sat til salg for

Allerede tidligere på året besluttede Aarhus Kommune sig for at sælge hovedbiblioteket.

Nu er det kommet på markedet og kan erhverves for den nette sum af 55 millioner kroner. Det skriver JP Aarhus.

For de 55 millioner kroner får man en 6.000 kvadratmeter at boltre sig på.

Flere af bygningerne er formentlig bevaringsværdige, så der er grænser for, hvor meget du kan gøre ved den. Til gengæld er beliggenheden helt i top og så med udsigt over åen.

Hovedbiblioteket er sat til salg, fordi det skal flytte ned i det nye Dokk1 på havnen, når bygningen efter planen står færdig i 2014.