Vil chikanere bordel-kunder
Beboere i landsby går til kamp mod nyåbnet bordel med østeuropæiske kvinder
Flere borgere i landsbyen Grauballe ved Silkeborg er oprørte over, at prostituerede nu helt åbent er flyttet ind midt i byen - og endda tæt ved den lokale folkeskole.
Derfor overvejer de vrede beboere nu at demonstrere mod bordellet og chikanere kunderne så meget, at de prostituerede opgiver at drive deres erhverv i byen.
Formanden for byens lokalråd, Hanne-Louise Pedersen, er heller ikke ligefrem begejstret for de nye østeuropæiske tilflyttere.
- Jeg kan godt forstå, at folk ikke bryder sig om det. Det er jo ikke noget, man ønsker at få som nabo i et helt almindeligt villakvarter og samtidig lige op af skolen. Det er da også det helt store samtaleemne i byen, siger hun til netavisen mja.dk.
Politiet har allerede modtaget flere anmeldelser. Flere borgere er angiveligt bekymrede over de forhold, som de to prostituerede arbejder under.
Bordellet ligger i Grauballe nord for Silkeborg: