Vil bygge nyt rådhus i Silkeborg
Et nyt rådhus er nødvendigt for at få plads til samtlige medarbejdere i den nye storkommune.
Der skal måske bygges et helt nyt rådhus i Silkeborg for at få plads til alle, når de nuværende medarbejdere på rådhusene i Kjellerup, Them og Gjern flyttes til Silkeborg.
Ifølge Radio Silkeborg er embedsmænd i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at placere et nyt rådhus nord for Silkeborg mellem Balle og Skægkær. I så fald skal rådhuset opføres i forbindelse med et eventuelt byggeri af et nyt fodboldstadion.
Politikerne i byrådet i den nye storkommune - det der indtil årsskiftet hedder Sammenlægningsudvalget - skal i slutningen af maj have en principiel diskussion om, hvordan man får samlet kommunens centrale administration og hvor den skal ligge. Derfor er man nu gået i gang med at undersøge forskellige muligheder.
En fuldstændig samling af administra-
tionen i den nye Silkeborg Storkommune
kan først kan være fuldstændig gennemført
i slutningen af 2009.