Vil bygge fabrik på Tasmanien
Vindmøllekoncernen Vestas planlægger at bygge en ny fabrik på den australske ø Tasmanien.
15. apr 2004, kl. 09:15
Mere end 30 dage gammel
Vindmøllekoncernen Vestas med hovedsæde i Randers er langt fremme med planer om at bygge en ny fabrik til produktion af store møllevinger på den australske ø Tasmanien.
Byggeriet kan gå i samme øjeblik, at den australske regering beslutter, at vindmøller skal stå for en større del af landets el-produktion.
- Det kan ske hurtigt. Men det politiske skal være på plads først, siger Vestas' administrerende direktør, Svend Sigaard, til Ritzau.