Vil bevare grønt område
Kæmper for park ved psykiatrisk hospital
Det grønne område ved det psykiatriske hospital i Risskov skal bevares - også efter at hospitalet er flyttet.
Det mener rådmanden for teknik og miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V).
Det er allerede besluttet, at det nuværende psykiatriske hospital i Risskov skal flytte til et nyt psykiatrisk center tæt ved Det Nye Universitetshospital i Skejby.
Både Aarhus Kommune og Region Midtjylland vil bevare de ældste bygninger i Risskov, når hospitalet er flyttet. Derudover vil de begge forsøge at bevare parken, der ligger umiddelbart ved siden af hospitalet.
Se: Private skal bygge i Risskov
- Det er vigtigt for os, at vi bevarer parken ved psykiatrisk hospital i Risskov, og det er også et stort ønske fra aarhusianerne. Derfor jeg vil arbejde for, at der stadig er adgang til parken for borgerne, siger Bünyamin Simsek i en pressemeddelelse.
- Samtidig vil jeg spændt se frem til, at nyt og gammelt byggeri kan komme til at klæde hinanden, og der kan blive et spændende område for naboer og nye beboere.