Vil anlægge stenrev ved havn
Vil anlægge to kunstige stenrev ud for Aarhus Havn
24. aug 2011, kl. 07:14
Mere end 30 dage gammel
Aarhus skal have en ny turistattraktion i form af to kunstige stenrev lige ud for havnen.
Det mener i hvert fald Danmarks Naturfredningsforening, der forestiller sig, at de nye stenrev kan lokke sæler, havfugle, muslinger, søstjerner, hummere og fisk til området.
Stenrev er normalt garanti for en stor artsrigdom. Men i de seneste mange år er op mod 95 pct. af revene i de indre danske farvande ifølge Jyllands-Posten gået tabt, fordi stenene er anvendt til bl.a. molebyggeri og kystsikring.
Men ved at anlægge to nye stenrev kan vi give naturen noget af det tabte tilbage, foreslår Danmarks Naturfredningsforening.