Vikingemusik til søs
Hvis du tror vikinger hører fortiden til, kan du godt tro om igen. Vikingebandet Krauka spiller vikingemusik om elver, dværge og guder.
20. maj 2009, kl. 12:53
Mere end 30 dage gammel
I dag sejler de med skibet Blaaheia og kommer roende ind i Århus Havn ved Træskibsforeningen. Anledningen er udgivelsen af deres fjerde Vikingealbum Odinn.
Krauka består af fire medlemmer, som alle er klædt i vikingetøj. Instrumenterne er dels nye, dels genskabelser af instrumenter fra Vikingetiden.
Kl. 16 er der "spillende sejlads", hvor de sejler ind på skibet, imens de spiller vikingemusik. Bagefter kan man komme med på sejlads/rotur og få en forfriskning i klubhuset ved Træskibsforeningen.