The Viking returns: 76-årige Asbjørn er viking i hjertet

Asbjørn sælger slaver, silke og skind - men kun som hobby

Asbjørn er 76 år, men deltager i vikingetræffet som kriger.

- Det er ligesom et mekka at komme til Moesgaard. Der er 600 vikinger, der slås. Det er jo enormt. Det er noget, man aldrig kommer til at opleve i Australien. 

Asbjørn Pedersen rejste som 30-årig til Melbourne i Australien i 1972, og der har han boet siden.

Læs også Webdok: Frank er sygeplejerske og vikingekriger

Der er dog ikke noget, der kan holde Asbjørn fra Aarhus i denne weekend. Her afholder Moesgaard Museum nemlig verdens største vikingetræf, hvor krigere, bønder og håndværkere mødes, lever og slås, som vores forfædre gjorde for 1000 år siden.

Med spyd, økse og saks

Selvom Asbjørn med sine 76 år har nået pensionsalderen som viking, deltager han i vikingetræffet som kriger.

- Jeg bruger et tohåndet spyd. Det er cirka 2,5 meter. Og så har jeg som plan B øksen. Alle har også en saks, der kan bruges til nærkamp.

Der var mange muskuløse mænd og smukke kvinder ved vikingetræffet i Moesgaard.

For Asbjørn Pedersen er turen til Danmark kun et lynvisit.

- Jeg er her kun for den fight her, siger han selv.

Asbjørn holder vikingekroppen i form med styrketræning og en gåtur på 45 minutter hver dag.

01:02

VIDEO: Her kan du se TV2 ØSTJYLLANDs indslag om vikingetræffet ved Moesgaard. Det blev sendt på tv lørdag den 28. juli.

Luk video

Et stort hit

I den virkelige verden forhandlede Asbjørn med ifö-toiletter, inden han gik på pension, men til Vikingetræffet sælger han slaver, silke og skind langt op ad de russiske floder.

I løbet af den forgangne uge har vikingerne bygget deres landsby op, øvet kampe og trænet heste, for at blive klar til weekendens store marked, der løber af stablen for øjnene af et publikum.

Publikum er mødt op i stor ved Vikingetræffet. 

Publikum kan blandt andet smage på vikingemad, laves glas om til perler og ikke mindst opleve autentiske - og yderst drabelige - slag med hundredvis af krigere og heste.

- Vikingetræffet opstod på Moesgaard Museum for 40 år. Nu er det blevet Europas samlingssted for alle, som ønsker at opleve historiens vingesus, siger Sara Heil Jensen, der er arkæolog og leder af Vikingetræffet ved Moesgaard Strand og fortsætter:

- Her fortæller vi ikke vikingetidens historie - vi lever den.

Det gælder om at holde tungen lige i målet, når man skal ramme bullseye med et langt spyd.