Vigtigt pletskud til EM

Aarhus-skytte ramte guldet i tæt finale

Med den mindst mulige margin vandt riffelskytten Charlotte Jakobsen i dag EM-guld i 300 m 60 skud liggende. Århus-skytten sikrede sig guldet med 0,1 point ned til nærmeste konkurrent.

I starten af dagen lå hun på en 12. plads, men med et par gode runder med næsten perfekte skud, kravlede hun op ad pointstigen og med sidste skudserie, kom hun foran sin nærmeste konkurrent med 0,1 point.

- Der var vind på banen, men efterhånden som jeg kom ind i skydningen, var jeg ikke i tvivl om, at forholdene ikke var lette i dag. Jeg kæmpede alt, hvad jeg kunne og skød også lidt langsommere end normalt, fordi jeg var nødt til at bruge mere energi på vind og vejr, fortæller Charlotte Jakobsen i dag.

Det er tredje gang i karrieren, at Charlotte Jakobsen bliver europamester.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig