- Vigtigt at holde fast

Angreb skal ikke stoppe debat i Gellerup

01:18

1 af 2

Mens der flages på halv ovenpå weekendens angreb i København, gør Aarhus klar til møde om antiradikalisering.

Mødet i dag finder sted på biblioteket i Gellerup, hvor blandt andet landets forsvarsminister, Nicolai Wammen (S), og Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), deltager.

Sidstnævnte mener ikke, at angrebene i hovedstaden skal sætte en stopper for mødet.

- Jeg synes, det er - mere end nogensinde - vigtigt, at vi holdet fast i det arrangement og insistere på, at det er noget, vi skal sætte fokus på, diskutere og debattere, siger Jacob Bundsgaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se også: Politiet til stede under debat

Østjyllands Politi vil patruljere ved arrangementet, men det er uvist, om weekendens hændelser vil påvirke størrelsen af styrken.

- Uden at sige hvor mange, så kan jeg sige, at der vil være et passende antal patruljer på stedet i forbindelse med den type møde, fortalte politikommisær Carsten Dahl søndag.

I videoen ovenfor kan de se hele interviewet med borgmester Jacob Bundsgaard.