Vigtig sejr til Silkeborg-Voel
Silkeborg-Voel vandt i går en vigtig sejr i bestræbelserne for at sikre sig overlevelse i håndboldligaen.
3. maj 2004, kl. 08:28
Mere end 30 dage gammel
Håndboldherrerne fra Silkeborg-Voel vandt i går den første af de kvalifikationskampe, der skal afgøre, om klubben får lov til at blive i den bedste række, håndboldligaen.
Klubben besejrede på hjemmebane NNFH-Lemvig med 28-27 i en jævnbyrdig kamp, som gæsterne førte med to mål ved pausen.
De to hold møder hinanden igen på torsdag - denne gang i Lemvig.