Viggo Jensen: Lang vej endnu
Se reportage fra SIF-sejr på udebane
Silkeborg IF er på ingen måde spillet ud af Superligaen. Søndag eftermiddag havde østjyderne således held til at besejre FC Midtjylland med 3-1 på udebane.
Efter en miserabel sæsonstart er det dermed lykkedes den nye SIF-cheftræner, Viggo Jensen, at hente to sejre ud af tre mulige.
Trods søndagens sejr i Herning var det en yderst behersket Silkeborg-cheftræner, TV 2 | ØSTJYLLAND mødte efter kampen.
- Det var nødvendigt. Men der er lang vej, sagde han.
En af hovedpersonerne
Med to scoringer var Silkeborg IFs Jesper Bech en af hovedpersonerne bag den østjyske sejr. I modsætning til sin cheftræner var han ikke bleg for at understege kampens betydning.
- Det betyder utroligt meget, at vi vinder. Der hvor vi lå, var det essentielt, at vi får tre point i dag. Det betyder rigtigt meget, sagde Jesper Bech til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se en reportage fra opgøret på MCH Arena i Herning øverst på denne side.