Anja har viet sit liv til Afrikas børn
Anja har sin egen nødhjælpsorganisation
Hun har sin egen nødhjælpsorganisation, og al hendes tid og penge bliver brugt på at hjælpe forfulgte og fortabte børn i Afrika.
Anja Ringgren Lovén fra Risskov har viet sit liv til at hjælpe andre, og det fortæller hun om tirsdag i Go' Aften Østjylland.
Læs også
- Man må nogle gange tage chancer her i livet og følge sine drømme. Og det gør, at man må opgive noget andet. Efter jeg havde været i Malawi, kunne jeg mærke, at det var det, jeg ville resten af livet, siger hun.
Slår heksebørn ihjel
Den 35-årige aarhusianers interesse for at hjælpe Afrikas børn tog for alvor til, da hun for få år siden så et dokumentarprogram om nigerianske børn, der bliver beskyldt for at være hekse.
Børnene bliver udstødte af deres familier og samfundet og overladt til sig selv. Ofte bliver børnene endda slået ihjel, fordi de bliver beskyldt for at være besatte af dæmoner og i besiddelse af onde kræfter.
Anja Ringgren Lovén har nu flere gange været i Nigeria, for at hjælpe heksebørnene, og
I Go' Aften Østjylland fortæller hun bl.a. om den otteårige, nigerianske pige Charity.
Læs også
- Vi fandt hende i en forladt bygning, som var blevet brugt til at slå børn ihjel. Hvor heksedoktorer og præster tog børnene hen for at slå dem ihjel. Der havde hun fundet et sted, hvor hun kunne få tag over hovedet. Ingen andre ville ind i den bygning, fordi den jo nærmest var hjemsøgt, fortæller hun.
Et farligt arbejde
At rede børn som Charity fra døden er bestemt ikke en ufarlig mission. Flere gange har Anja Ringgren Lovén oplevet alvorlige trusler fra lokalbefolkningen.
- Lige pludselig på meget kort tid, kan der komme en masse mennesker og omringe os. Og de står altså med macheter, og er klar til at forsvare sig, og vil vide hvorfor vi kommer og tager et barn. Og der skal det altså gå stærkt. Det er bare med at komme op i en bil og afsted, siger hun.
Læs også
I klippet herover kan du se hele interviewet med Anja Ringgren Lovén. Her kan du høre mere om hendes nødhjælpsorganisation og hvad hendes familie siger til, det risikofulde arbejde.
Du kan også se det i Go' Aften Østjylland kl. 18.15 og 21.20.