Video: Voldsom brand i Aarhus kan være påsat
Et kolonihavehus i det nordlige Aarhus er brændt ned til grunden - undersøges som påsat brand
Et kolonihavehus fra Haveforeningen 'Grænsen' i det nordlige Aarhus er tidligt lørdag morgen brændt ned til grunden.
Du kan se video af den voldsomme brand øverst i artiklen - optaget af Localeyes.dk.
- Vi undersøger og efterforsker selvfølgelig brandårsagen. Hvorvidt der er tale om en påsat brand er for tidligt at sige, men der er noget, der kan tyde på det, siger politikommissær Thomas Hinge til tv2oj.dk.
68-årig mand svært forbrændt og fløjet til Rigshospitalet
Derfor er området også blevet undersøgt med hundepatruljer for at finde mulige gerningsmænd, men det har altså indtil videre været uden held.
Østjyllands Brandvæsen fik meldingen klokken 05.26, men huset stod ikke til at redde.
Indsatsleder Anders Jensen fortæller til tv2oj.dk, at ingen er kommet til skade ved branden, og at brandvæsnet blev mødt af et overtændt hus, der ikke stod til at redde.
Se video øverst i artiklen.