Video: Vand i gaderne og haverne
Det er til at få øje på, at det har regnet i Odder i løbet af natten
Odder Brandvæsen med indsatsleder Anders Jensen i spidsen har haft en særdeles travl nat, hvor massivt regnfald gjorde sit til at gøre livet surt for brandfolkene.
Flere kældre er oversvømmede, fire-fem veje er lukkede på grund af vejret og brandvæsnet kan ikke stille andet op end at dele sandsække ud, da der ikke umiddelbart er noget sted at pumpe alt vandet hen.
Udfordringerne var langt fra slut søndag formiddag, hvor vandstanden helt tydeligt stadig var meget højere end normalt.
Vandkaos i Odder: Veje lukket og huse under vand
- Åen har ikke kunne klare presset, og vandet er også kommet op igennem kloakken uden at kunne komme væk. Jeg tror, vi har været ude 15 gange mellem klokken 18 i går og klokken 02 i nat. Vi har også folk ude og pumpe to steder i øjeblikket, sagde indsatsleder Anders Jensen i morges til tv2oj.dk.
Du kan se video fra oversvømmelserne i Odder i videoen øverst i artiklen.