VIDEO: Tailgatefest på Ceres Park før AGF-brag
Hele weekenden har der været fest og aktiviteter foran Ceres Park i Aarhus
En af de helt store sportsbegivenheder i Aarhus løb denne weekend af stablen.
Sport Tailgate 2017 var arrangeret af de aarhusianske elitesportsklubber Bakken Bears, Aarhus Håndbold, Aarhus United og AGF.
Og sidstnævnte skal søndag i aktion mod Brøndby IF i Alka Superligaen. Derfor var der lagt op til den helt store fest foran Ceres Park på arrangementets sidste dag, hvor man forventede at mange fodboldglade aarhusianere to del i festen.
Der var både stillet streetfoodboder, hoppeborge og masser af aktiviteter op på pladsen.
Rasmus Matthiesen var en af dem, der lagde musik til festen i løbet af dagen på scenen, og herefter var der arrangeret forskellige events som stand-up, optakt til AGF mod Brøndby. Og så var der også en særudgave af Fodbold med Horup.
Dagens gæster i fodboldmagasinet var AGF-direktør, Jacob Nielsen, og chefredaktør for Aarhus Stiftstidende, Jan Schouby.
Du kan se eller gense Fodbold med Horup fra Ceres Park herunder: