Video: Succesfuld redningsaktion

Stor redningsaktion i Kattegat natten til onsdag, da en kutter tog vand ind og var ved at synke

02:13

1 af 2

To redningshelikoptere, to redningsskibe og Fregatten Niels Juel deltog natten til onsdag i en stor redningsaktion i Kattegat.

Her var en mand kommet i problemer, da hans kutter var begyndt at tage vand ind, og derfor blev en stor redningsaktion sat i værk.

- I alt har vi været otte redningsfolk derude plus Søværnets skibe og redningshelikoptere, siger Kaj Melin, der er stationsleder på Grenaa Redningsstation.

Det var ham, der natten til onsdag modtog alarmen og satte redningsaktionen i gang.

Se: Dramatik i nat: Kutter reddet

Efter en halv time ankom redningspersonalet til kutteren, og her kunne de hjælpe med at tømme den for vand, så både mand og båd kunne blive fragtet sikkert i land.

Det er 30 gang i år, at Kaj Melin og kollegaerne rykker ud.

- Det her var en af de store. Her kunne vi risikere, at et skib sank, og at manden druknede, siger Kaj Melin.

Men sådan gik det heldigvis ikke.

- Det hele gik som det skulle, og manden har det godt. Det er altid en rar fornemmelse, siger Kaj Melin.

Du kan se og høre Kaj Melin fortælle mere om nattens store redningsaktion i tv-indslaget øverst på siden.