Video skal tiltrække turister

Billeder og video af fra lokale borgere tilsat musik fra en lokal komponist skal lokke turisterne til Odder

02:31

Foto: Odder Fotoklub

1 af 2

I Odder Kommune arbejder man hårdt for at lokke turisterne til området. Kommunen kan ikke prale af rutsjebaner, regnskovs-kupler eller hajbassiner. I stedet er der masser af natur.

En ny video, der består af billeder taget af medlemmerne fra Odder Fotoklub og tilsat musik fra en lokal komponist, skal lokke turisterne til.

Se: Kæmper for købestærke turister

- Det er jo ikke noget med turister og fortovsrestauranter, vi viser. Slet ikke. Det er den natur, du kan finde i Odder og omegn, som vi er gået efter, siger John Vestergaard, der er formand Odder Fotoklub.

Giver lidt tilbage til Odder

Den lokale komponist Mikael Kolster har skrevet musikken til videoen, fordi han gerne vil give noget tilbage til Odder efter al den inspiration han her har fået til sin musik.

- Jeg vil prøve at skrive nogle instrumentale numre, som på en eller anden måde fortæller om det her område, og som er en hyldest til området, siger han.

Sætter turismen i fokus

På Rådhuset sætter de stor pris på de lokales kræfters engagement i at vise Odders kvaliteter.

- Musikken er rigtig dejlig, og den passer perfekt til filmen og billederne, der bliver vist. En af styrkerne i Odder Kommune er, at vi står sammen og gør tingene i fællesskab, og når så frivillige fra fotoklubben har taget billederne, så er vi med til at sætte turismen lidt i fokus. Det vil vi gerne som kommune, siger borgmester i Odder, Uffe Jensen.

Ifølge VisitDanmark omsætter turisterhvervene i Region Midtjylland for næsten 16 milliarder kroner om året.

Se billederne og hør musikken i indslaget øverst på siden.