VIDEO: Se udsigten fra Bjarke Ingels' dyreste lejlighed

Toppen af kransekagen - penthouselejligheden i toppen af AARhus - er stadig ledig. Den koster 25 millioner kroner

00:36

Penthourselejligheden i AARhus er stadig ledig. Den koster 25 millioner kroner.

Byggeriet af arkitekten Bjarke Ingels' havneprojekt AARhus skrider fremad.

Det første spadestik til byggeriet blev taget i maj 2016. I dag bliver der holdt rejsegilde.

01:32

VIDEO: Byudvikler Rune Kilden fortæller om AARhus. Se hele interviewet her.

Luk video

På nuværende tidspunkt er der solgt lejligheder for 1,2 mia. kroner. Det svarer til 90 procent af byggeriets lejligheder. Der er i alt 250 lejligheder, så det svarer til, at der er 26-27 lejligheder tilbage.

- Det er gået over al forventning med salget, siger Rune Kilden, der er byudvikler i Aarhus.

Efter planerne er havnebadet klar til første badedag den 2. juni.

Ledig lejlighed på toppen

Vil man have fat i toppen af kransekagen - byggeriets dyreste penthouselejlighed - skal man slippe 25 millioner kroner.

- Men så bor man altså også på toppen af Aarhus med 200 kvadratmeter terrasse i tre etager og et lille orangeri på 20. etage, siger Rune Kilden.

02:46

VIDEO: Se et interview med Bjarke Ingels, der har tegnet det nye projekt på Aarhus Ø. Interviewet er fra maj 2016.

Luk video

Store variation i kvadratmeter

Ud over penthouselejligheden består byggeriet mest af lejligheder på mellem to og fem værelser. De mindste lejligheder er 50 kvadratmeter. De største er op til 250 kvadratmeter.

Læs også Dyreste uden for København: 19 mio. for lejlighed i Aarhus

Hele projektet består af i alt 250 lejligheder, 60 badehuse, et teater og seks restauranter.

De første beboere kan formentlig flytte ind i løbet af efteråret 2018. Toppen af bygningen rager op i 70 meters højde.

I videoen øverst i artiklen kan du komme med på en rundvisning i AARhus-byggeriet.