Video: Se ny teatersal

Teatret Svalegangen indvier ny sal

01:09

1 af 2

Teatret Svalegangen i Aarhus indvier i dag en helt ny teatersal, Ny sal.

- Det er fuldstændig forrygende fantastisk, og vi bruger 80 procent af vores tid på at vise rundt lige nu, fordi vi er så stolte og glade, siger direktør og kunstnerisk chef på Teatret Svalegangen Per Smedegaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Salen er opført på toppen af bygningen og har plads til 150 gæster.

- Det har altid været et stort kapacitetsproblem, at vi har produceret teater samme sal, som vi spiller. Vi har ligget stille 12 uger om året. Det skal vi ikke mere; vi kan producere i en sal og spille i en anden. Der kommer til at være aktiviteter i begge sale hele sæsonen, fortæller Per Smedegaard.

Udvidelsen er blevet til med støtte fra Salling Fondene, som har givet 22,7 millioner kroner til projektet.

Se: Teater mister statsstøtte

En del af pengene er også blevet brugt til istandsætte den gamle sal og udbygge et caféområde.

Direktør Per Smedegaard glæder sig nu til at tage salen i brug, og han er sikker på, at der vil være publikum nok til at fylde den:

- De store teatre er gået frem de sidste fire år, Teatret Svalegangen er gået frem de sidste fire år. Hvorfor skulle vi ikke kunne det?, siger han.

Du kan som en af de allerførste se den nye sal i videoen øverst på siden, hvor Per Smedegaard viser Ny sal frem. Her fortæller han også, hvad det specielle ved den nye sal er.