VIDEO: Se ironman-deltagerne løbe ud i bølgerne

Søndag var der KMD Ironman 70.3 Aarhus

00:30

1 af 2

Det var et imponerende syn, der ventede de fremmødte tilskuere til KMD Ironman 70.3 Aarhus ved Tangkrogen, da ironman-konkurrencen blev sat i gang.

Her stormede de mange deltagere ud i havet, hvor de skulle tilbagelægge 1,9 kilometer i bølgerne denne blæsende og våde søndag.

I alt var cirka 1.200 triatleter fra 35 nationer med i dagens store konkurrence i Aarhus, hvor de udover at svømme også skulle cykle 90 kilometer og løbe 21 kilometer.

Ironman-vinder: Det var en kold omgang

Hurtigste deltager blev Christian Ravn, der gennemførte i tiden 4 timer 6 minutter og 6 sekunder.

I videoen øverst siden, der er filmet af Asger Jørgensen, Sportsfilm, kan du se deltagerne løbe ud i vandet.