VIDEO: Så er stemme-sedlerne gået i trykken
Det er noget helt særligt at trykke stemmesedler
At trykke stemmesedler er en helt særlig ting, hvis man er i trykkeribranchen.
Således også i LaserTryk, som i dag gik i gang med at trykke stemmesedlerne til kommunalvalget tirsdag den 21. november.
Læs også
- Det er noget helt særligt, siger Anders Grønborg, der er direktør for trykkeriet.
Der er nemlig helt særlige krav til kvalitet. Trykkeriet skal følge en bekendtgørelse.
- Det er noget med gramvægten på papiret, hvilken farve de skal have osv. Vi gør os meget umage, siger Anders Grønborg.
Arbejdet med at lave stemmesedler til kommnalvalget begyndte tilbage i september. Her indleverede kandidaterne deres liste.
- Vi tjekker alle kandidater, som skal på stemmesedlen. Og der er rigtig mange omgange korrektur, siger Lene Hartig Danielsen, der er chef for Borgerservice i Aarhus Kommune.
I videoen øverst i artiklen kan du se mere om de mange stemmesedler, der er gået i trykken.