Video: Rundtur i fixerum
Her kan du komme ind og se fixerummet
Sidste år i november åbnede det første kommunale fixerum i Aarhus Kommune.
Det er et sted, hvor misbrugere kan komme og tage deres stof. Her er ansat personale til at registrere dem og sørge for, at indtagelsen sker i sikre rammer.
Fikserummet i Nørre Allé i det centrale Aarhus er et forsøg, og til efteråret skal byrådet i Aarhus tage stilling til, om man vil fortsætte med at donere penge til det.
Inden åbningen af fixerummet forventede man, at der ville blive omkring 75 brugere, men her lidt mere end seks måneder senere er det tal fordoblet.
Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Kirkens Korshær.
I indslaget over artiklen kan du få en rundtur i fixerummet. Her viser Morten Aagaard, der er leder for Kirkens Korshær i Aarhus, rundt i lokalerne.