Regnskoven slap slangerne løs: Som køer på græs

Kvælerslangerne i Randers Regnskov blev i går sluppet ud i deres bur

01:53

Efter at have overvintret ’backstage’ og enkeltvis, blev kvælerslangerne i Randers Regnskov i går sluppet fri i deres bur.

- De er helt vildt glade for at være tilbage. Det er som at se de økologiske køer blive sluppet på græs. De går enkeltvis, og når de bliver slået sammen, begynder hannerne at slås for at udvise dominans. De vil alle sammen gerne parre sig, siger dyrepasser og slangeansvarlig Kristian Sørensen fra Randers Regnskov til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er også Kristian Sørensen, du kan se i videoen øverst i artiklen.

Læs også Randers Regnskov hjalp med at konfiskere giftslanger

Dyrepasseren er vant til at arbejde med slanger, så for ham er det ikke en grænseoverskridende situation at sidde lige ved siden af de ivrige dyr, der gerne vil slås. Ifølge ham er det ikke farligt.  

Det værste, der kan ske, er, at man bliver bidt af dem. Det har jeg efterhånden prøvet mange gange.

Kristian Sørensen, dyrepasser

- Det værste, der kan ske, er, at man bliver bidt af dem. Det har jeg efterhånden prøvet mange gange. De er for små til at kunne kvæle et voksent menneske, så de er ikke farlige overfor os eller gæsterne, siger Kristian Sørensen.

Han understreger, at slangerne havde fået en anden behandling, hvis det havde været giftslanger – så ville han have holdt større afstand. 

Læs også Regnskov søger telefons ejer: Kvælerslange passer på den

- Jeg er ansvarlig for giftslangerne, og vi har verdens giftigste slange i Regnskoven. Den ville jeg aldrig behandle på den måde, siger Kristian Sørensen.

Intet skræmmende

Videoen øverst i artiklen, hvor slangerne bliver sluppet fri, ligner manges værste mareridt, men for Kristian Sørensen er der intet skræmmende ved slangerne. 

Læs også Randers Regnskov køber regnskov for julepenge

- Det kan godt se vildt ud for dem, der ikke har forstand på det, eller som har nogle fobier. Selv er jeg faktisk bange for heste - som det eneste dyr. Vi havde nogle i gamle dage, og når de skulle indfanges, stillede jeg mig langt væk. Så vil jeg hellere have en kobra. Den kan jeg læse. Det kan jeg ikke med en hest, siger Kristian Sørensen.

Se Kristian Sørensen lukke slangerne ud i videoen øverst i artiklen.