VIDEO: Derfor fik prins Joachim kedelig start på motorløb

Prinsen nyder hvert øjeblik i Aarhus - og satser på bedre vejr resten af weekenden.

01:08

VIDEO: Prins Joachim var med til den allerførste udgave af Classic Race Aarhus i 2010. Siden da har han flere gange haft sin familie med til løbet.

Den tiende udgave af motorløbet Classic Race Aarhus er fredag skudt i gang med et royalt twist.

Prins Joachim har således været på banen to gange på åbningsdagen sammen med sine teamkammerater fra Cortina Racing.

Læs også Classic Race dæmper støjen: Naboer vil stadig have løbet stoppet

Det blev dog ikke til det ønskede resultat, da den bilglade prins kørte race i sin cremefarvede Lotus Cortina fra 1965.

- Vi startede med træning i morges. Det var stadig relativt tørt. Det var okay, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

Læs også Jeg er en 42-årig mand uden kørekort - og mit liv er fuld af bøvl

- Så havde vi tidtagning i silende regn. Det var ikke okay. Startpositionen til første heat i morgen er et godt stykke nede i feltet. Sådan er det. Jeg er ikke glad for at køre i regnvejr. 

Der findes som bekendt ikke dårligt vejr - kun dårlig påklædning. Det står ned i stænger på førstedagen af Classic Race Aarhus.

Lang historie med motorløbet

Træningen fandt sted fra 9.30 til 10. Uheldigvis for prinsen var tidtagningen fra 14.30 til 15.00, hvor det var begyndt at regne over Aarhus.  

Den 49-årige prins var med til den allerførste udgave af Classic Race Aarhus i 2010 og har flere gange siden haft sin familie med til løbet.

- Classic Race Aarhus er altid et storslået arrangement. Der er god stemning, og den bliver ikke mindre i morgen, når det bliver tid til at køre rigtig heat. 

Prins Joachim vandt i øvrigt '65-klassen Lotus Cortina ved den første udgave af Classic Race Aarhus i 2010.

00:27

VIDEO: De seneste ni år er motorløbet Classic Race blevet afholdt i Aarhus Midtby. Video: Classic Race Aarhus

Luk video

Legende har debut

Ifølge direktør for Classic Race Aarhus Mike Legarth har prinsen betydet rigtig meget for Classic Race Aarhus

Prins Joachim er ikke det eneste kendte ansigt til motorløbet i Aarhus. 

Læs også VIDEO: Se det rørende gensyn mellem dyrepassere og næsehorn

Tom Kristensen, der har vundet 24-timers racerløbet Le Mans ni gange, har således sin debut i år.

- Vi er utroligt glade for, at Tom Kristensen deltager i årets løb. Tom er jo kongen af Le Mans, og han er en fantastisk ambassadør for motorsporten i både ind og udland, sagde direktør for Classic Race Aarhus Mike Legarth til TV2 ØSTJYLLAND den 25. april i år.

02:33

VIDEO: Tom Kristensen i en Jaguar C-type. Biltypen har vundet 24-timers racerløbet Le Mans to gange.

Luk video

Motorløbet forventes at tiltrække mere end 40.000 gæster i løbet af weekenden.

01:12

VIDEO: Familien Jæger Klausen trodsede regn og kulde og deltog ved Classic Race Aarhus hele fredagen.

Luk video