VIDEO: Ponyer skabte glæde på plejehjem

Mandag var smilene store på Plejehjemmet Trøjborg. Her var to ponyer nemlig på besøg

00:55

Der var gulerødder på menuen på Plejehjemmet Trøjborg i Aarhus mandag eftermiddag. Ikke til beboerne, men til dagens særligt inviterede gæster: Ponyerne Thilde og Tulle.

Læs også Knud danser på plejehjem: - Godt at komme ned og klemme dem lidt

De to ponyer har tidligere besøgt plejehjemmet, og det besøg var så stor en succes, at man, efter ønske fra beboerne valgte at gentage det. Derfor var Thilde og Tulle mandag igen en tur på plejehjemmet til stor glæde for beboerne, som blandt andet gik tur med dem på gangene.

Her ankommer ponyerne Thilde og Tulle til Lokalcenter Trøjborg, hvor plejehjemmet er.

Vi har tidligere her på TV2 ØSTJYLLAND fortalt om, hvordan det kan vække glæde på plejehjemmene, når dyr enten er på besøg eller flytter ind. Blandt andet har flere plejehjem fået pindsvin i haven, andre har katte eller besøgshunde, og forleden kunne vi også fortælle, at Plejehjemmet Skæring indviede sit nye dueslag med brevduer.

Det skete efter ønske fra Jens Laursen, som er beboer på Plejehjemmet Skæring. 

- Én gang duemand, altid duemand, sagde Jens Laursen i forbindelse med, at det nye dueslag blev indviet onsdag i sidste uge.

Læs også Øl, vin og godt humør: Fredagsbar på plejehjemmet

Han fik sin første brevdue, da han var seks år gammel, men han har de seneste år måttet lægge sin livslange passion for brevduer på hylden. Lige indtil nu, hvor han altså har fået mulighed for at genoptage passionen. 

Det kan du se mere om i videoen herunder, og i videoen øverst på siden kan du se ponyerne Tulle og Thilde, da de mandag besøgte Plejehjemmet Trøjborg. 

02:04

VIDEO: Onsdag blev det nye dueslag med brevduer på plejehjemmet i Skæring indviet. Den dedikerede duemand Jens Laursen fik lov til at klippe snoren.

Luk video