Video: Pølsevogn til OL

Projekt Pølsevogn har tidligere rejst verden tyndt for velgørenhed. Nu går turen fra Telefontorvet i Århus til OL i Kina.

Århusianeren Fanny Posselt er en berejst dame, der er glad for velgørenhed. Tidligere har hun taget sin pølsevogn på turné for at samle ind til gigtramte børn.

Nu går turen til Beijing, Hong Kong og måske den kinesiske mur. Og selv om verdenslederne diskuterer boykot, er det ikke på dagsordenen i Projekt Pølsevogn.

- Vores pølsevogn er upolitisk, og uanset styreform er der behov for velgørenhed, siger Fanny Posselt.

Se interview med den berejste pølsedame ved at <a href="/files/video/2008/april/fanny_posselt.wmv" target="_blank">trykke her</a>.