Video: Omstridt kunstværk er næsten væk

01:26

Se her, hvordan kunstværket The Garden i Mindeparken i dag ser ud, efter store dele af spraymalingen på græs og træer på mystisk vis er forsvundet

Det vakte stor opsigt og debat, da kunstværket The Garden for under en måned siden blev indviet i Mindeparken i Aarhus. 

Den røde og hvide spraymaling af træer, buske og græs, som Aros Kunstmuseum står bag, delte i den grad vandene.

Læs også Kæmpe protester mod kunst i Mindeparken: Det er hjerteløst

Og nu får kritikerne muligvis deres vilje. Kunstværket er nemlig næsten forsvundet. 

Ærgerligt og tragisk 

Store dele af spraymalingen er væk, og det vækker undren og ærgelse blandt de forbipasserende. 

Jeg er lidt skuffet.

Kirsten Jensen, København

- Jeg er lidt skuffet over det. Jeg bor i København, og jeg er lige kommet hjem til Aarhus for at besøge mine forældre, og så havde jeg lidt håbet at kunne se det her famøse græs, så jeg er lidt skuffet over det, siger Kirsten Jensen. 

Og hun er ikke den eneste. 

- Det er ærgerligt og tragisk. Jeg kan godt forstå, at kunstneren og kommunens folk er lidt bitre over, at det er endt sådan, siger Tobias Olesen fra Aarhus. 

Læs også Aros-direktør efter kritik: Mange forkerte påstande

Det det er dog langt fra alle, der kan hidse sig op over den manglende kunst. 

- Det er jeg ligeglad med. Det er det kedeligste kunstværk, siger Iben Jensen fra Aarhus. 

Årsagen er uvis 

Der er blevet spekuleret meget i, hvorfor kunstværket er forsvundet. Det er dog stadig uvist, om malingen er skallet af på grund af regn og slid fra de mange mennersker, der har gået på græsset, eller om det skyldes, at græsset er blevet klippet. 

Aarhus Kommune er ved at undersøge, om det farvede græs i Mindepark ved en fejl har fået en tur med plæneklipperen. 

01:48

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har været i Mindeparken for at svare på spørgsmål om kunstværket fra utilfredse borgere. 

Luk video

Aros er ligeledes ved at kigge nærmere på den mystiske sag.

Kunstmuseets presseafdeling udtaler til TV2 ØSTJYLLAND, at det vil undre dem meget, hvis græsset er blevet klippet. De ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen på nuværende tidspunkt.