Video: Kulturåret tyvstartede, da der kom lys på Ringgadebroen

Kunstværket Hesitation of Light kommer til at pryde Ringgadebroen i Aarhus frem til 2023

00:32

Kulturhovedstad 2017 bliver først for alvor skudt i gang den 21. januar, men allerede torsdag blev der taget forskud på glæderne.

Et af de mange tiltag i det aarhusianske kulturår var nemlig at få lys på Ringgadebroen. Lyset, der blev tændt i dag, torsdag, klokken 17.00, skal lyse broen op i farver, der afspejler solnedgangen.

Solnedgangen kan se forskellig ud fra dag til dag, og derfor vil farverne på broen også være anderledes alt efter hvilken dag, man ser broen. 

I december blev lyset testet. Her kan du se, hvordan broen tager sig ud i andre farver:

Kunstværket bliver kaldt Hesitation of Light, og kunstneren bag det er aarhusianske Signe Klejs.

 Østjyderne kan få glæde af lyset på broen i 2017 og hele seks år frem i tiden.

Øverst i artiklen kan du se, hvordan det så ud, da kunstværket blev tændt. Lyset vil være slukket i dagtimerne og tændt om morgenen og om aftenen.

Øverst i artiklen kan du se, hvordan det så ud, da kunstværket blev tændt.

På vores Facebookside sendte vi live fra arrangementet, hvor mange mennesker var mødt op for at se det nye lys på broen.